Cirkulær økonomi ≠ Økologisk økonomi
Emil Urhammer
Det er vores indtryk, at der ofte sættes lighedstegn mellem cirkulær økonomi og økologisk økonomi. Dette er en fejlopfattelse, da der er tale om to beslægtede, men stadig meget forskellige ting. Skal man kortfattet sige, hvad forskellen på de to er, kan man sige, at cirkulær økonomi er en strategi for bæredygtig produktion og forbrug, mens økologisk økonomi er et tværfagligt videnskabeligt felt. Givet denne forskel, giver det mening at se på cirkulær økonomi med økologisk økonomiske briller. Gør man det, kan man begynde med at konstatere, at den cirkulære økonomi er et forsøg på at holde råstoffer inde i økonomiens metaboliske organisme så længe som muligt, før man udvinder nye og udleder de brugte som affald eller som komponenter i det biologiske kredsløb. På denne måde kan cirkulær økonomi ses som en strategi til at begrænse økonomiens metabolisme, uden at dette sænker produktionen af varer og tjenester.
Når dette er sagt, kan man spørge, hvordan det så går med denne ambition? Hvor cirkulær er den globale økonomi egentlig? Dette har en gruppe forskere, bestående blandt andre af Willi Hass og Fridolin Krausmann, gjort i en artikel fra 2015, og de konstaterer, at vi er meget langt fra at opnå noget, der kunne minde om en cirkulær global økonomi. De konstaterer nemlig, at kun seks % af den samlede mængde råstoffer, som den globale økonomi optager og behandler, recirkuleres og dermed bidrager til at lukke cirklen. De to største udfordringer i den forbindelse er, 1) at en meget stor andel af de materialer, som optages i økonomien, anvendes til energiproduktion og dermed ikke længere kan indgå i kredsløbet, og 2) at en stor mængde materialer bindes i bygninger og anden infrastruktur og dermed ikke kan frigøres til nye produktive formål. Med hensyn til energien er det derfor vigtigt for ambitionen om en cirkulær økonomi, at omstillingen fra fossile til vedvarende energikilder fortsætter i et højt tempo. For at overkomme den anden udfordring kræves helt nye måder at bygge og producere på, hvor det gøres let at skille ting ad i forskellige komponenter, som kan indgå i nye bygninger og produkter.
Man kan også spørge, om cirkulær økonomi er en strategi for bæredygtighed mere generelt? Her vil økologiske økonomer nok være skeptiske. Det er lidt kompliceret at forklare og kræver viden om nogle af fysikkens fundamentale love, men en del af skepsissen over for cirkulær økonomi går på, at termodynamikkens love sætter en begrænsning for, hvor meget forskellige materialer overhovedet kan genanvendes. På denne måde vil nogle mene, at naturens love stadig sætter begrænsninger, og at cirkulær økonomi ikke er en opskrift på uendelig grøn vækst. I tråd med dette er det også blevet fremsat, at cirkulær økonomi ikke på nogen måde er en garant for bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester. Også materialer, som kører i kredsløb, lægger beslag på plads, og en voksende cirkulær økonomi kan også give store udfordringer i forhold til bevarelsen af habitater (levesteder for bestemte dyre- eller plantearter) og økosystemer.