Økonomisk værdi er traditionelt set blevet diskuteret ud fra to forskellige synsvink­ler: på den ene side hvad noget er værd for mennesker, og på den anden side omkostningen ved at tilvejebrin­ge noget. Spørgsmålet om, hvad noget er værd fra et menneske­ligt synspunkt, kan tænkes afgjort på flere for­skellige måder. Medlemmerne af et samfund kan diskutere det og prøve at nå til enighed gennem henvisning til kollektive hensyn og etiske principper. De kan stemme om det ud fra en individuel, interessebaseret stillingtagen, eller de kan overlade det til markedsmekanismen at bestemme en pris.

Hvis markeds­prisen således gøres til mål for, hvad en ting er værd set fra et menneskeligt synspunkt, indebærer det en accept af, at værdi bestemmes af individuelle præferencer og af den meget for­skellige vægt, disse præferencer indgår med, idet ’stem­meret­ten’ på markedet er baseret på købekraften. Dette betyder at værdisætning ved hjælp af markeder er betinget af blandt andet ulighed, fordi de som har mest købekraft har mest kraft til at påvirke priserne til deres fordel (eksempel?). Dertil kommer, at priserne er udtryk for, hvordan den “sidst solgte” (den margi­nale) vare vurderes: nogle købere ville have været villige til at betale en højere pris, så den faktiske pris undervur­derer den værdi, varen har for dem. Markedsprisen er således på efterspørgselssiden baseret på individuel stillingtagen, uden nogen form for kollektiv diskussion, og på en meget ulige fordeling af indflydelsen, og den indebærer en undervurdering af, hvad køberne ville have været villige til at betale.

Også på omkostningssiden gør vanskelighederne ved at bestemme værdi sig gældende. Hvad er egentlig omkostningerne ved at tilvejebringe tingene? Er det de pengemæssige omkostninger baseret på priser­ne, det arbejde der direkte og indirekte er nedlagt i varerne, den direkte og indirekte anvendelse af energi, vægten af materialerne eller noget helt femte? Inden for økologisk økonomi er der udbredt enighed om, at de penge­mæssige omkost­ninger baseret på markedspriser ikke er noget relevant mål for, hvad det egentlig koster at tilvejebringe tingene. Omkost­ningerne er en kombination af træk på naturen og menneskelig indsats, som ikke meningsfyldt kan gøres op i penge. De penge­mæssige omkostninger er et historisk produkt af magtforhold, der gennem tiderne har formet den teknologiske udvikling, aflønningen af forskellige typer arbejdskraft og udnyttelsen af naturressourcerne.