Opgaver
- Vælg et aktuelt miljøproblem. Find eventuelt inspiration i publikationerne om Late lessons from early warnings.
- Hvornår kom de første advarsler om problemet?
- Hvordan har myndighederne søgt at regulere problemet? Hvordan har reguleringen udviklet sig over tid?
- Hvem er interesseret i, at miljøproblemet løses? Er der nogen, der har interesse i at hæmme reguleringen?
- Hvor langt er man kommet med at løse problemet?
- Find nogle aktuelle eksempler på miljømæssige sideeffekter, der går ud over tredjepart, for eksempel inden for landbrug, industri og turisme.
- Hvilke metoder kan staten tage i anvendelse for at begrænse sideeffekterne?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige metoder?
- Find tre eksempler på hver af de fire godetyper.
- Hvordan kan et gode som internettet karakteriseres?
- Prøv at finde eksempler på goder, der har skiftet type gennem tiden.
- Ozonlaget er et lag i atmosfæren, der beskytter det biologiske liv på jorden mod ultraviolet stråling. Det har vist sig, at laget kan skades af menneskers brug af den organiske forbindelse CFC. På dette område er det lykkedes at indgå en international aftale (Montreal Protokollen) om at udfase brugen af CFC og lignende stoffer, og det ser ud til, at udtyndingen af ozonlaget er ved at blive bremset op. Ozonlaget kan ses som et offentligt gode, hvor det er muligt at have glæde af godet, selvom man ikke yder noget.
Hvilke forklaringer kan der være på, at det alligevel har været så meget lettere at komme i gang med at løse problemet med ozonlaget, end det er at finde effektive løsninger på klimaproblemet? - Atmosfæren kan både ses som et offentligt gode og som en global fælled. Hvorfor?
- I december 2015 blev der indgået en global aftale (Parisaftalen) om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celcius. Hvordan vurderer du chancerne for, at Parisaftalen holder? Hvilke interesser kan tænkes at være i spil i forskellige lande?
- Et kollegiekøkken kan ses som en form for fælled. Kan Ostroms principper anvendes til at udvikle regler for brugen af køkkenet?
- Redegør for, hvordan markederne for mobiltelefoner, tøj og alkohol er reguleret af myndighederne og af andre aktører.
- Hvilke reguleringer gælder for alle de nævnte markeder? Hvilke reguleringer er mere specifikke?
- Hvilke argumenter taler henholdsvis for og imod de forskellige reguleringer?
- Prøv at finde eksempler på markeder, der ikke er reguleret af myndighederne. Er de reguleret på andre måder?
- I mange år har forsyningen med drikkevand i Danmark været varetaget af lokale forsyningsselskaber ejet af kommuner eller af forbrugerne i fællesskab (dertil kommer en del private brønde eller boringer, der kun indvinder vand til et enkelt eller en gruppe af huse eller til en erhvervsvirksomhed). Staten regulerer forsyningsselskabernes priser på vand ud fra et hvile-i-sig-selv princip, hvor omkostninger og investeringer skal dækkes, mens der ikke må være noget overskud. Det diskuteres nu, om forsyningsselskaberne skal privatiseres, altså om de skal sælges til private. Hvad mener de forskellige politiske partier om privatisering af vandforsyningen, og hvilke argumenter bruger de?
Opgaver
- Vælg et produkt, som du bruger i din hverdag, og prøv at lave et kort over hele dets livscyklus fra vugge (udvinding af ressourcer) til grav (udsmidning) eller ny vugge (genanvendelse).
- Lav en liste over de vigtigste materialer i produktet, og find ud af, hvor de kommer fra. Er der nogle af disse materialer, som kan genanvendes?
- Prøv at tegne produktets vej fra udvinding af ressourcer til dig som forbruger.
- Prøv at finde ud af, hvor der bruges vand til at fremstille produktet.
- Prøv at finde ud af, hvor meget energi der er gået til produktion og transport.
- Prøv at finde ud af, hvor meget CO2 der er udledt i forbindelse med produktion og transport.
- Diskutér følgende med udgangspunkt i dit eget kort:
- Hvordan kan produktkæden gøres mere cirkulær?
- Er det muligt at skille det tekniske og det biologiske kredsløb ad?
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, kan du finde inspiration i nedenstående videoer og links:
https://enviroliteracy.org/environment-society/life-cycle-analysis/
http://storyofstuff.org/movies/story-of-stuff/
http://storyofstuff.org/movies/story-of-electronics/
http://storyofstuff.org/movies/story-of-cosmetics/
http://storyofstuff.org/movies/story-of-bottled-water/
- Cirkulær økonomi er blevet et populært begreb i Danmark, og flere kommuner arbejder løbende på at øge genanvendelsen af ressourcer. Undersøg, hvad din egen kommune gør for at gøre anvendelsen af ressourcer mere cirkulær.
- Har din kommune en affaldsplan, og i så fald hvad går den ud på?
- Hvilken rolle spiller genbrugspladserne i din kommune i den cirkulære økonomi?
- Hvilke materialer genanvendes i din kommune og hvordan?
- Hvad er argumenterne for at øge genanvendelsen af ressourcer?
- Ressourcer og cirkulær økonomi er også et landspolitisk emne.
- Hvad er de forskellige partiers holdning til ressourcer og genanvendelse?
- Er der nogen partier, som har en særlig stærk profil på ressourceområdet, og i så fald hvad ligger der i den?
- Hvilke argumenter fremføres i debatten om ressourcer og genanvendelse af ressourcer i Danmark.
Opgaver
- Transportsystemet er et vigtigt samfundsmæssigt system.
- Hvilke teknologier indgår i transportsystemet?
- Hvilken infrastruktur skal være på plads, for at transportsystemet fungerer?
- Hvor i systemet foregår der markedstransaktioner?
- Hvilke love regulerer transporten?
- Tegn et kort, som illustrerer et samfundsmæssigt system efter eget valg. Der må gerne skrives tekst på kortet.
- Tegn systemets infrastruktur.
- Indsæt systemets vigtigste teknologier.
- Tegn, hvor på kortet der foregår markedstransaktioner.
- Tegn, hvor på kortet forskellige regulerende love virker.
- Skibsfarten er en del af det samfundsmæssige system kaldet transportsystemet, men kan også ses som et samfundsmæssigt system i sig selv. Find mindst tre eksempler på samfundsmæssige systemer, som er del af et større samfundsmæssigt system.
- Når politikerne debatterer transportsystemet handler diskussionerne ofte om offentlig transport versus bilisme.
- Undersøg, hvordan Folketingets partier forholder sig i denne diskussion.
- Find tre argumenter for øget privatbilisme.
- Find tre argumenter imod øget privatbilisme.
- Diskutér, hvilke argumenter der er stærkest.
- Hvilken rolle spiller miljø og bæredygtighed i disse argumenter?
- Diskutér, hvordan forskellige ideologier spiller en rolle i diskussionen af offentlig transport versus privatbilisme?
- De politiske debatter om samfundsmæssige systemer handler ofte om miljø og bæredygtighed. Vælg et samfundsmæssigt system.
- Undersøg, hvilke miljøproblemer der er forbundet med dette system?
- Find mindst tre politiske tiltag, som kunne begrænse disse miljøproblemer.
- At forstå energisystemet som et samfundsmæssigt system kan ses som en bestemt model for energiforsyningen. I mainstreamøkonomisk teori arbejder man med en anden model for energiforsyningen. Her taler man om energisektoren.
- Diskutér forskellene på de to modeller: samfundsmæssigt system og sektor.
- Elbiler kan ses som en niche i transportsystemet.
- Hvordan forholder de forskellige partier i Danmark sig til elbiler?
- Hvad kan man gøre politisk for at skabe et selektionsmiljø, som fremmer elbiler?
- Hvad er argumenterne for og imod indgreb, som forbedrer selektionsmiljøet for elbiler?
- Vælg et samfundsmæssigt system.
- Identificér et regime og en niche i dette system.
- Angiv landskabsfaktorer, som påvirker systemets udvikling.
- Brug begreberne niche, regime, landskab, selektion og selektionsmiljø til at lave så mange hypoteser som muligt om dette systems fremtidige udvikling.
Note
- Flere af de ovenstående opgaver kan varieres ved at erstatte det nævnte samfundsmæssige system med et andet. For eksempel kan transportsystemet i opgave 1 erstattes med fødevaresystemet.
Opgaver
- Flere organisationer, fonde og enkeltpersoner arbejder for naturen i Danmark. Her er links til nogle af disse: http://www.dof.dk/ http://danarige.dk/ http://www.dn.dk/ http://ddnf.dk/ http://www.vildmedvilje.dk/
- Undersøg disse hjemmesider.
- Lav en liste over centrale emner, som behandles på disse hjemmesider.
- Brug Hans Finks syv forestillinger (se infoboksen ’natursyn’) til at undersøge, hvilke forestillinger om naturen der kommer til udtryk i disse organisationers kommunikation og aktiviteter?
- Lav en liste over centrale aktører i problematikken om naturbeskyttelse i Danmark. For at svare på dette kan det blive nødvendigt at supplere med undersøgelser af andre hjemmesider, for eksempel naturstyrelsens: http://naturstyrelsen.dk/
- Prøv at sammenligne de forskellige aktørers interesser, fokus og tilgang. Hvad er forskellene og lighederne?
- Brug begreberne antropocentrisme og økocentrisme til at fortolke ovenstående aktørers tilgang til natur.
- Prøv at finde ud af, hvad de forskellige aktører finder værdifuldt ved naturen.
- Brug begreberne instrumentel og iboende værdi til at fortolke de forskellige aktørers værdiopfattelser i forhold til natur.
Opgaver
- Denne opgave kræver engelskkundskaber og kan eventuelt benyttes i et samarbejde mellem fagene samfundsfag og engelsk. Atlas of Environmental Justice er et interaktivt kort over miljøkonflikter i hele verden.
- Gå på opdagelse i kortet, og forsøg at få et overblik over, hvad kortet går ud på.
- Vælg tre konflikter, og beskriv, hvad de handler om.
- Vælg tre konflikter af samme kategori, og se, om du kan finde nogle interessante forskelle på dem.
- Vælg tre konflikter af tre forskellige kategorier, og se, om du kan finde ligheder imellem dem.
- Et planlagt byggeri på Amagerfælled i København er med på kortet. Find denne konflikt. Sammenlign kortets beskrivelse af konflikten med anden information, du kan finde på nettet om konflikten.
- Er kortets fremstilling af konflikten retvisende?
- Er der sider af sagen, som ikke er nævnt på kortet, og i så fald hvilke?
- Palmeolie er årsag til miljøkonflikter flere steder i verden. Organisationerne WWF, Greenpeace og Danwatch har alle dokumenteret og gjort opmærksom på de miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af palmeolie.
- Brug internettet til at undersøge, hvad palmeoliekonflikterne går ud på.
- Hvor finder konflikterne sted?
- Brug Atlas of Environmental Justice til at finde en konkret palmeoliekonflikt.
- Lav en liste over aktører involveret i konflikten.
- Lav en liste over miljømæssige problemer i konflikten.
- Lav en liste over sociale problemer i konflikten.
- Brug Atlas of Environmental Justice til at sammenligne den konflikt, du har valgt, med andre lignende konflikter. Er der aktører og problemstillinger, som går igen flere steder?
- Lav en liste med tiltag, som er blevet foreslået som løsning på palmeoliekonflikter?
- Lav en strategi for løsning af en bestemt palmeoliekonflikt?
- Diskutér, hvordan man kan løse palmeolieproblematikken mere generelt.
Opgaver
- I mainstreamøkonomi bruger man det økonomiske kredsløb som en grundmodel for samfundsøkonomien. Økologisk økonomi har en anden grundmodel (figur x, tema 2: det biofysiske perspektiv).
- Diskutér forskellene på de to modeller.
- Hvilken rolle spiller miljø i de to modeller?
- Hvordan kan man beskrive økonomisk vækst med de to modeller?
- Kan de to modeller tænkes sammen, og i så fald hvordan?
- Fremsæt argumenter for og imod følgende udsagn
- Økonomisk vækst er lig med øget rigdom!
- Mere forbrug giver mere livsglæde!
- Økonomisk vækst er en nødvendighed for samfundsmæssig stabilitet!
- Økonomisk vækst er nødvendig for velfærdsstatens overlevelse!
- Vækst og konkurrence er nøgleord for løsningen af klimaproblematikken!
- I debatten om økonomisk vækst og miljø tales der ofte om muligheden for afkobling mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning.
- Argumentér for eller imod, at afkobling har fundet sted i fortiden.
- Argumentér for eller imod, at afkobling finder sted nu.
- Argumentér for eller imod, at afkobling vil komme til at finde sted i fremtiden.
Brug gerne forskellige modeller til at underbygge argumenterne. Eksempler på modeller kunne være IPAT-ligningen og den økologisk økonomiske grundmodel (figur x, tema 2: det biofysiske perspektiv). Til inspiration kan du læse denne artikel fra Danmarks Statistik, som hævder, at der i Danmark er foregået en afkobling mellem udviklingen i BNP og drivhusgasudledningen: http://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-15-saadan-paavirker-oekonomien-miljoeet
- Cirkulær økonomi (se tema 9: cirkulær økonomi) kan anvendes som en strategi for grøn vækst. Argumentér for og imod cirkulær økonomi som redskab til afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning.
- Undersøg holdningen til økonomisk vækst blandt Folketingets partier.
- Hvem er fortalere for økonomisk vækst?
- Er der nogen, som går ind for grøn vækst, og i så fald hvad lægger de i begrebet?
- Er det nogen, som er skeptiske over for økonomisk vækst?
- Er der nogen, som foreslår alternativer til økonomisk vækst, og i så fald hvad foreslår de?
- Notat 1: Vi forestiller os, at Danmarks statsminister har bedt om et notat om økonomisk vækst. Man vil have afklaret, om Danmark i fremtiden skal være en vækstøkonomi, eller der skal findes andre alternativer. Nogle af de ting, statsministeren gerne vil have belyst, er, om man i Danmark skal
- Fortsætte med økonomisk vækst uden at tage hensyn til miljøet?
- Satse på grøn vækst?
- Arbejde for modvækst?
- Være ligeglad med vækst?
- Benytte et nyt mål for økonomisk vækst?
Lav et notat til statsministeren med anbefalinger, som adresserer ovenstående spørgsmål.
- Notat 2: Lav et notat, hvor der gives konkrete anbefalinger til en politisk strategi, der kan realisere anbefalingerne i notat 1. Er det for eksempel blevet anbefalet i notat 1, at Danmark skal satse på grøn vækst, hvad skal den politiske strategi for en sådan omstilling så være? Hvilken lovgivning skal vedtages? Hvilke offentlige investeringer skal der foretages? Etc.
- Notat 3: Vi forestiller os, at Danmarks statsminister har nedsat en gruppe, der skal komme med anbefalinger til et nyt mål for økonomisk vækst i Danmark. Du er leder af gruppen og skal udarbejde et notat med anbefalinger til statsministeren. I nedenstående links kan du søge information og inspiration:
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/groent-nationalregnskab/et-groent-bnp
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/groent-nationalregnskab
Opgaver
- Brug den økologisk økonomiske grundmodel (se første figur i dette tema) samt begreberne metabolisme og metabolisk organisme til at forklare sammenhængen mellem den globale økonomi og miljøproblemer som: klimaforandringerne, plasticforurening, fældning af regnskov, forurening af grundvandet og tab af biodiversitet.
- Den danske økonomi kan ses som en metabolisk organisme. Brug Danmarks Statistiks side om miljø og energi til at få et overblik over råstofudvindingen i Danmark, som kan ses som en del af denne metabolisme: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/geografi-miljoe-og-energi/miljoe-og-energi
- Notat: Plasticforurening af havet kan ses som et resultat af menneskesamfundenes økonomiske metabolisme. Lav et notat, som beskriver problemet med plasticforurening. Notatet skal indeholde en liste med konkrete forslag til at løse problemet. Du kan eventuelt begynde din undersøgelse ved at udforske Plastic Change’s hjemmeside: http://plasticchange.dk/
- Undersøg dit globale ”CO2-aftryk” ved at benytte Verdensnaturfondens beregner: http://footprint.wwf.org.uk/
Opgaver
- Energi er grundlaget for alle menneskelige aktiviteter.
- Find eksempler på aktiviteter, som ikke kræver meget energi.
- Find eksempler på aktiviteter, som kræver rigtig meget energi.
- Findes der aktiviteter, som slet ikke kræver energi?
- Lav en tegneserie, som viser, hvilke energityper du forbruger i løbet af en dag. Eksempler kan være kemisk energi fra madvarer, energi til transport (hvilke typer?) og energi til opvarmning. Hvis du er i tvivl om, hvilken energityper der bruges til forskellige aktiviteter, må du forsøge at finde ud af dette ved at undersøge kilder på nettet. Her er et par links til at komme i gang med:
http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=19663
http://www.reo.dk/viden-om-energi/energikilder.aspx
- Prøv at videreudvikle tegneserien fra opgave 2, så den også viser, hvordan energien, som benyttes, ikke går tabt, men i stedet antager nye former (se vigtige begreber, termodynamikkens 1. lov). Eksempelvis bliver den kemiske energi i den mad, man har spist, til bevægelsesenergi, når man går, løber eller cykler.
- Energiforbrug har også en miljøpåvirkning. Undersøg miljøpåvirkningen ved de forskellige energityper, du benytter i løbet af en dag. Det kræver energi at gøre energi anvendelig i hverdagen. Der skal bruges energi til at udvinde energi, men der skal faktisk bruges energi i alle led fra udvinding til den endelige anvendelse. Vælg en energitype (kul, olie, sol, vind eller lignende), og tegn et kort eller en tegneserie, som viser, hvor der skal bruges energi på at gøre denne energitype nyttig i vores hverdag.