Oversigt 4 - Konflikter og fordeling
Kodeord
- Begrænsning
- Konflikt
- Fordeling
- Brugsværdi
- Den reale kage
- Købekraft
Oversigt
- Begrænsningsproblemet består i at vi lever på en planet med begrænsede ressourcer og plads. Der er ikke uendelige mængder energi, vand, jord, træer, mineraler, og plads til at leve og udfolde sig på.
- Begrænsningsproblemet betyder også at miljøet ikke har uendelig kapacitet til at optage vores affaldsstoffer som eksempelvis plastik og CO2. Plastik flyder i verdenshavene og truer livet i havet, mens CO2 fylder atmosfæren og skaber klimaforandringer.
- Begrænsningsproblemet kan ikke løses med økonomisk vækst. Derfor er vi nødt til at beskytte, spare på og fordele ressourcerne med stor omtanke.
- I takt med at den globale befolkning vokser, lægger mennesker beslag på stadig flere og flere ressourcer og mere og mere plads. For eksempel fældes regnskove for at gøre plads til landbrugsproduktion, hvorved mange plante- og dyrearter fordrives og oprindelige folk mister deres territorier.
- Fordrivelsen af oprindelige befolkninger fører ofte til konflikter om retten og adgangen til land og ressourcer. Mange steder rundt om i verden kæmper lokalbefolkninger imod store virksomheder og regeringer om retten til landområder og lokale ressourcer. Sådanne konflikter kaldes ofte miljøkonflikter.
- Miljøkonflikter involverer i mange tilfælde oprindelige folk og deres kamp for retten til at leve i et område, hvor de har levet i tusindvis af år i god balance med naturen.
- Atlas of Environmental Justice er et kort over miljøkonflikter i hele verden. Her kan du selv gå på opdagelse og læse mere om verdens mange miljøkonflikter http://www.ejolt.org/maps/
- Man bruger ofte begrebet eksternalitet, når man taler om miljøødelæggelse i forbindelse med produktion og råstofudvinding. Eksternaliteter kan dog både være positive og negative.
- En negativ eksternalitet opstår, når omkostningen ved en ulempe ikke betales af den som skaber ulempen. Et eksempel kunne være et olieselskab som fælder regnskov og forurener oprindelige folks territorium. Denne ødelæggelse er en negativ eksternalitet forbundet med olieudvindingen.
- En positiv eksternalitet opstår, når en fordel ikke betales af den som har nytte af den. Et eksempel kunne være biers bestøvning af en æbleplantage. Plantageejeren har fordel af bestøvningen, men betaler ikke bierne for den.
- Mange miljøkonflikter er forbundet med global handel. Den globale økonomi kører i stor udstrækning på naturressourcer og fossile brændsler. Når naturressourcer og fossile brændsler udvindes har det store konsekvenser for miljøet især i de områder hvor udvindingen finder sted.
- Miljøkonflikter giver anledning til at tale om ulige bytte, hvor rige lande og multinationale selskaber betaler en meget lav pris for de ødelæggelser og den udnyttelse som de påfører fattige lande og deres fattige befolkninger.
- Til at skabe forståelse af fordelingsproblematikken kan man bruge begrebet brugsværdi. Brugsværdi beskriver en genstand eller en ressources værdi i brug. En hammers brugsværdi ligger i at den kan bruges til at slå søm i med. Olies brugsværdi består i at den afgiver meget energi ved forbrænding. Jordens brugsværdi består blandt andet i at den kan bruges til at dyrke afgrøder i.
- I økonomisk sprogbrug kan man bruge betegnelsen den reale kage til at betegne den samlede mængde brugsværdi i et givent år. Når man taler om den reale kage, taler man kun om selve brugsværdien, ikke om alle de materiale og aktiviteter som er indgået i at skabe den.
- Købekraft betegner kraften til at tilegne sig brugsværdi. Har man stor købekraft kan man købe store mængde olie, arbejdskraft og land. Købekraft måles i penge. Har man stor købekraft kan man beslagægge en stor del af den reale kage. Dette er tilfælde med rige multinationale selskaber som kan købe sig til adgang til fattige befolkningers land og ressourcer.
- I moderne samfund spiller penge og kredit en stor rolle for fordelingen af købekraften og for forholdet mellem strømmen af købekraft og den reale kage.
- Forskellige institutioner og mekanismer bidrager til at forstærke ulighed. For eksempel betyder mulighederne for at arve, at nye generationer i rige familier ikke skal starte på en frisk, men kommer ind i fordelingskampen med gode kort på hånden.
- Store formuer giver også særlige muligheder for at opnå et højere afkast af formuen end det er tilfældet med mindre formuer.
- Virksomheder med stor købekraft kan udnytte denne til at blive endnu stærkere.