Begrebet bæredygtig omstilling kan dække flere forskellige områder, og man kan både tale om bæredygtig omstilling af hele samfundets økonomiske metabolisme og om omstillingen af enkelte samfundsmæssige systemer. I herværende tema henviser omstillingsbegrebet til det sidste, hvor der tages udgangspunkt i, at en lang række produktionsenheder og virksomheder har begrænsede muligheder for at agere på egen hånd, fordi de opererer inden for rammerne af overgribende samfundsmæssige systemer. Omstillingsperspektivet sætter således fokus på, hvordan individuelle virksomheder og produktionsenheder ofte er vævet ind i samfundsmæssige systemer som typisk er vanskelige for den enkelte virksomhed eller produktionsenhed at forandre. Omstillingsperspektivet peger således på, at bæredygtighed i mange tilfælde ikke kan realiseres gennem ny teknologi på den enkelte fabrik eller produktionshed alene. Bæredygtighed forudsætter derimod ofte, at ny teknologi kombineres med ’systemiske’ forandringer af både regulering, infrastruktur, markeder og slutbrugerpraksisser knyttet til overgribende samfundsmæssige systemer.