Den ovenfor beskrevne skepsis over for markedspriser som værdimål begrænser sig ikke kun til de tilfælde, hvor der ikke findes et marked for det gode, hvis værdi man ønsker at fastsætte. Den angriber selve idéen om at markedspris generelt kan betragtes som et objektivt mål for en vare eller et godes værdi.

Ifølge gængs økonomisk teori opstår markedsprisen i et samspil mellem udbud og efterspørgsel, men der er ingen basis for at hævde at dette samspil garantere en objektiv fastsættelse af en vares værdi. Det er bare en af flere forskellige måder at fastslå hvad noget er værd på et bestemt tidspunkt i en given kontekst.

Som et eksempel kan man sammenligne værdien af en buschaufførs arbejde i København og i Mogadishu. De to får ikke det samme i løn (arbejdsmarkedsprisen), men dette er ikke et udtryk for at deres arbejde ikke har sammen værdi. Det er derimod udtryk for samfundsmæssige forskelle, som gør at arbejdsmarkedsprisen for en buschaufførs arbejde er forskellig i København og Mogadishu. Danmark er et velstående land med høje lønninger og relativt stærke fagforeninger, hvilket gør at den københavnske chauffør får mere i løn end chaufføren i Mogadishu, men dette siger ikke noget om hvem af de to som  er den bedste chauffør.

Et andet eksempel er billige importvarer. Den relativt lave markedspris på en støvsuger eller en græsslåmaskine fra Kina for eksempel er ikke et udtryk for at varen ikke er værdifuld, men et udtryk for lavere lønomkostninger og lavere miljø- og arbejdsmiljømæssige standarder. I kraft af disse er det nemmere at presse omkostningen for produktionen ned i et land som Kina end i Danmark. Dette betyder ikke nødvendigvis at varer produceret i Kina er mindre værdifulde end hvis de var produceret i Danmark. Det afspejler snarere samfundsmæssige omstændigheder som påvirker produktionspriserne.

Disse eksempler illustrerer at markedspriser er betingede af varierende samfundsmæssige forhold, hvilket gør at markedspris ikke kan betragtes som et objektivt udtryk for varer og goders værdi.