Samtidig med at BNP-målet har opnået voksende betydning i den økonomiske politik er også mængden af kritik rettet mod denne indikator vokset. Særligt i forbindelse med fremkomsten af globale miljøproblemer og økologisk økonomiske forståelser er kritikken blevet mere og mere udtalt.

De klassiske indvendinger imod BNP peger på de problemer som Kuznets selv erkendte nemlig at BNP fremstiller enhver økonomisk transaktion som et bidrag til samfundets velfærd, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet, og at mange værdifulde bidrag til velfærden ikke tælles med, fordi disse ikke har en monetær værdi og afsættes på et marked. Som eksempel på det første kan nævnes at forurening og kriminalitet bidrager positivt til BNP, fordi disse medfører indkomst i forbindelse med oprydnings- og opklaringsarbejde, mens frivilligt arbejde, hjælpsomhed og ulønnet husligt arbejde er eksempler på positive bidrag som ikke tælles med.

Fra en social synsvinkel kan det ydermere fremhæves at BNP er blind for økonomisk ulighed i samfundet. Mange vil hævde at dette er en mangel, fordi uligheden har betydning for samfundets samlede velfærd. Ulighed er blandt andet forbundet med mindre tillid i samfundet, men menes også at have mange andre negative effekter på samfundslivet. Når BNP’s manglende fokus på ulighed kan fremhæves som et problem, skyldes det at BNP i reglen bruges som et mål for et samfunds samlede velfærd. Hvis dette ikke var tilfældet, ville denne kritik være mindre relevant.

BNP bruges også ofte som indikator for et lands velstand, men kritikkere af BNP har peget på at BNP’s ensidige fokus på pengestrømme medfører en blindhed for de beholdninger som er vigtige for et lands velstand. Fra miljømæssig side tænkes her især på populationer af dyr og planter, habitater og naturressourcer. Disse værdifulde beholdninger tælles ikke med i BNP, og mange mener derfor at BNP ikke kan betragtes som et godt mål for et samfunds samlede velstand.

Siden finanskrisen i 2008 er en række nye kritikpunkter blevet rette mod BNP. Det centrale i denne kritik er at verdensøkonomien er vokset fra BNP; økonomien har udviklet sig på en måde, så BNP-målet ikke længere er i overensstemmelse med de herskende økonomiske omstændigheder. Et vigtig punkt i den forbindelse er at mange økonomier i stigende grad baserer sig på services frem for produktion af håndgribelige varer. Problemet for BNP i så henseende er at det ikke er designet til at måle værditilførslen i økonomier hvor service spiller en større og større rolle.

Som et sidste kritikpunkt er det også blevet fremsat at BNP ikke er i stand til at redegøre for værdien af offentlige investeringer i goder såsom uddannelse, sundhed og boliger.