Introduktion: Bæredygtig omstilling

I takt med at de miljømæssige konsekvenser af voksende økonomiske aktiviteter er blevet stadig mere alarmerende, er også behovet for bæredygtig omstilling vokset og blevet et mere fremtrædende tema i den offentlige debat. Det er således ikke længere ualmindeligt at høre politikere og meningsdannere tale om, at vores energisystem, landbruget og transporten skal omstilles til mere bæredygtige alternativer som vind- og solenergi, økologisk dyrkning, cyklisme og elbiler. For bedre at kunne forstå og diskutere sådanne omstillingsprocesser er det imidlertid nyttigt med nogle teoretiske begreber, som kan præcisere problemstillingerne. I dette tema vil vi derfor præsentere nogle grundlæggende begreber og illustrative eksempler til forståelsen af bæredygtig omstilling af samfundsmæssige systemer, som kan anvendes på mange forskellige cases.

Begrebet bæredygtig omstilling kan dække flere forskellige områder, og man kan både tale om bæredygtig omstilling af hele samfundets økonomiske metabolisme og om omstillingen af enkelte samfundsmæssige systemer. Begrebet samfundsmæssige systemer betegner systemer som energisystemet, landbruget, transporten og vandforsyningen. Sådanne systemer kaldes også socio-tekniske systemer eller forsyningssystemer, men i dette tema vil vi benytte ordet samfundsmæssige systemer. Et vigtigt fællestræk for sådanne systemer er, at de alle har et eller flere overordnede formål. I energisystemets tilfælde, for eksempel, er formålet at producere og distribuere energi til forskellige områder som husopvarmning, industriel produktion, og drift af vital infrastruktur. Et samfundsmæssigt system er endvidere kendetegnet ved at være sammensat af mange forskelligartede, interagerende komponenter og besidde en høj grad af kompleksitet. Et samfundsmæssigt system er således et system, som er sammensat af teknologier, infrastruktur, regulering, markeder, slutbrugerpraksisser, og som er under indflydelse af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser.

Når talen falder på bæredygtig omstilling af sådanne systemer, er der imidlertid en tendens til ofte at fokusere snævert på de teknologiske eller markedsmæssige elementer i systemet, hvilket kan føre til en forsimplet forståelse og en urealistisk vurdering af mulighederne for omstilling. I dette tema vil vi forsøge at gøre forståelsen af bæredygtig omstilling lidt mere nuanceret. Der tages udgangspunkt i, at en lang række produktionsenheder og virksomheder har begrænsede muligheder for at agere på egen hånd, fordi de opererer inden for rammerne af overgribende samfundsmæssige systemer. Omstillingsperspektivet sætter således fokus på, hvordan individuelle virksomheder og produktionsenheder ofte er vævet ind i samfundsmæssige systemer, som typisk er vanskelige for den enkelte virksomhed eller produktionsenhed at forandre. Omstillingsperspektivet peger således på, at bæredygtighed i mange tilfælde ikke kan realiseres gennem ny teknologi på den enkelte fabrik eller produktionsenhed alene. Bæredygtighed forudsætter derimod ofte, at ny teknologi kombineres med ’systemiske’ (helhedsorienterede) forandringer af både regulering, infrastruktur, markeder og slutbrugerpraksisser knyttet til overgribende samfundsmæssige systemer.