Opgaver

  1. Vælg et aktuelt miljøproblem. Find eventuelt inspiration i publikationerne om Late lessons from early warnings.
    1. Hvornår kom de første advarsler om problemet?
    2. Hvordan har myndighederne søgt at regulere problemet? Hvordan har reguleringen udviklet sig over tid?
    3. Hvem er interesseret i, at miljøproblemet løses? Er der nogen, der har interesse i at hæmme reguleringen?
    4. Hvor langt er man kommet med at løse problemet?
  2. Find nogle aktuelle eksempler på miljømæssige sideeffekter, der går ud over tredjepart, for eksempel inden for landbrug, industri og turisme.
    1. Hvilke metoder kan staten tage i anvendelse for at begrænse sideeffekterne?
    2. Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige metoder?
  3. Find tre eksempler på hver af de fire godetyper.
    1. Hvordan kan et gode som internettet karakteriseres?
    2. Prøv at finde eksempler på goder, der har skiftet type gennem tiden.
  4. Ozonlaget er et lag i atmosfæren, der beskytter det biologiske liv på jorden mod ultraviolet stråling. Det har vist sig, at laget kan skades af menneskers brug af den organiske forbindelse CFC. På dette område er det lykkedes at indgå en international aftale (Montreal Protokollen) om at udfase brugen af CFC og lignende stoffer, og det ser ud til, at udtyndingen af ozonlaget er ved at blive bremset op. Ozonlaget kan ses som et offentligt gode, hvor det er muligt at have glæde af godet, selvom man ikke yder noget.
    Hvilke forklaringer kan der være på, at det alligevel har været så meget lettere at komme i gang med at løse problemet med ozonlaget, end det er at finde effektive løsninger på klimaproblemet?
  5. Atmosfæren kan både ses som et offentligt gode og som en global fælled. Hvorfor?
    1. I december 2015 blev der indgået en global aftale (Parisaftalen) om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celcius. Hvordan vurderer du chancerne for, at Parisaftalen holder? Hvilke interesser kan tænkes at være i spil i forskellige lande?
  6. Et kollegiekøkken kan ses som en form for fælled. Kan Ostroms principper anvendes til at udvikle regler for brugen af køkkenet?
  7. Redegør for, hvordan markederne for mobiltelefoner, tøj og alkohol er reguleret af myndighederne og af andre aktører. 
    1. Hvilke reguleringer gælder for alle de nævnte markeder? Hvilke reguleringer er mere specifikke?
    2. Hvilke argumenter taler henholdsvis for og imod de forskellige reguleringer?
    3. Prøv at finde eksempler på markeder, der ikke er reguleret af myndighederne. Er de reguleret på andre måder?
  8. I mange år har forsyningen med drikkevand i Danmark været varetaget af lokale forsyningsselskaber ejet af kommuner eller af forbrugerne i fællesskab (dertil kommer en del private brønde eller boringer, der kun indvinder vand til et enkelt eller en gruppe af huse eller til en erhvervsvirksomhed). Staten regulerer forsyningsselskabernes priser på vand ud fra et hvile-i-sig-selv princip, hvor omkostninger og investeringer skal dækkes, mens der ikke må være noget overskud. Det diskuteres nu, om forsyningsselskaberne skal privatiseres, altså om de skal sælges til private. Hvad mener de forskellige politiske partier om privatisering af vandforsyningen, og hvilke argumenter bruger de?