Energigrundlagets betydning

Emil Urhammer & Inge Røpke

En af de vigtige forskelle på økologisk økonomi og mainstreamøkonomi er synet på energiens rolle i den samlede produktion og den økonomiske vækst. Følgende citat fra en mainstreambog om samfundsøkonomi kan hjælpe med at illustrere forskellen.

”Men ordet samfundskage er mere dækkende, end de fleste nok lige regner med. Når en bager producerer kager, er det nemlig i grove træk de samme faktorer, der skal til, som når BNP skabes.

Det kræver en masse råstoffer. Det er typisk mel, sukker, fløde, smør og kakao. Det er også ansatte i butikken − bagersvende og ekspedienter. Det er arbejdskraften. Røre- og æltemaskiner, og selvfølgelig en ovn, er også nødvendig. Bageren har typisk også en bil til at hente og bringe varer. Disse maskiner kaldes kapitalapparatet. Men noget af det vigtigste er opskriften og den arbejdsgang, som fremstiller kagen. Det kaldes for effektiviteten eller produktiviteten. Det dækker over, hvor hurtigt og effektivt kagen fremstilles. Har bageren en super god og computerstyret røremaskine og en rigtig god ovn, går det hele meget hurtigere og nemmere end med gamle og langsomme hjælpemidler, hvor alt fandt sted med hænderne og uden moderne teknik.

Har bageren en god uddannelse og bagt samme kage mange gange, kan den sandsynligvis også fremstilles mere effektivt og hurtigt, fordi der så er opbygget en masse erfaring om, hvordan hele bageriet mest optimalt finder sted” (Pedersen & Skovgaard: Økonomisk vækst og velstand i Danmark, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017, s. 18-19).

Her forklares samfundsøkonomisk produktion ved hjælp af et bager-eksempel, men ikke et eneste sted nævnes ordet ’energi’. Dette til trods for, at det kræver energi at producere råstofferne, drive ovnen og æltemaskinen og transportere varerne. Således indgår der energi i samtlige produktionsprocessens led, men dette forhold udelades i fortællingen. I stedet fremhæves kapitalapparatets beskaffenhed, arbejdsgangene og bagerens uddannelse som vigtige faktorer i produktionen. Dette er jo ikke forkert, men uden energi går den ikke.

Illustration:Sonja Winckelmann Thomsen

Illustration:Sonja Winckelmann Thomsen

Når mainstreamøkonomer fremstiller, hvad der giver vækst, lægger de vægt på arbejde og kapital og på teknologisk udvikling. Den teknologiske udvikling fremstilles, som om den udelukkende handler om den gode idé, men den gode idé er ingenting i sig selv, for den er afhængig af energi, i de fleste tilfælde fossile brændsler. Dette er blevet glemt i mainstreamteorien om økonomisk vækst, men fremhæves som noget helt centralt i økologisk økonomi. Det er således et vigtigt element i økologisk økonomi at understrege, at teknologisk innovation og energi hænger uløseligt sammen. Den teknologiske innovation, som mainstreamøkonomer fremhæver som afgørende for den økonomiske vækst, er helt virkningsløs uden energi. Uden fossile brændsler ville industrialiseringen og den enorme vækst i den industrialiserede verden siden Anden Verdenskrig ikke have fundet sted, og vi står derfor over for store udfordringer i fremtiden, hvor klimaforandringerne kræver, at vi finder et nyt, vedvarende energigrundlag.

 

Termodynamik og energikvalitet 


Inden for økologisk økonomi spiller den fysiske disciplin termodynamik en væsentlig rolle. Dette skyldes, at termodynamikken giver forståelse af begrebet energi og den nytte, vi som mennesker kan have af forskellige energikilder. Termodynamikken indeholder en række love, men her vil vi bare nævne den første og den anden, som er særligt vigtige for økologisk økonomi.


1.Termodynamikkens første lov siger: Energi kan hverken skabes eller forsvinde; den skifter bare form.


Som et eksempel på dette kan man tage benzin, som forbrændes i en bilmotor. Ifølge første lov skabes der ikke, og der forgår heller ikke energi i denne proces. Det, som sker, er, at den kemiske energi i benzinen bliver omsat til bevægelsesenergi: Stemplerne går op og ned, drivakslen roterer, hjulene drejer, og bilen bevæger sig fremad. Al denne bevægelsesenergi bliver i sidste ende til varme − molekylær bevægelsesenergi. Kort sagt den kemiske energi er ikke forsvundet, den er bare blevet til varme (molekylær bevægelse).


2.Termodynamikkens anden lov siger: Hver gang energi overgår til en ny form, sker der et ’energitab’.


’Energitab’ betyder ikke, at den tabte energi forsvinder, den overgår bare til en mindre brugbar form. Lad os fortsætte med eksemplet ovenfor. En bestemt mængde kemisk energi benyttes til at flytte en bil fra A til B. Man kan nu sige, at energien har udført et nyttigt stykke arbejde, men undervejs i processen er al den kemiske energi i brændstoffet blevet til varme. Denne varme består i molekylær bevægelse i omgivelserne, som er meget svær at anvende til nyttige formål. Energien har altså udført et nyttigt stykke arbejde, men der er sket et ’tab’ undervejs. Grunden til, at disse to love er vigtige for økonomien, er i følge de to økologiske økonomer Herman Daly og Joshua Farley, at den første lov fortæller os, at der er en begrænset mængde energi til rådighed, og den anden lov fortæller os, at der også er begrænsninger på, hvor mange gange vi kan anvende den tilgængelige energi. Hver gang vi anvender energi, overgår denne energi til en form, som er svær at udnytte. I den forbindelse er begrebet ’energikvalitet’ vigtigt. Energikvalitet handler om energiens anvendelighed til at udføre nyttigt arbejde. Jo lettere det er at omsætte energien til nyttigt arbejde, desto højere er energikvaliteten. Spildvarmen fra en benzinmotor indeholder en god portion energi, men den er svær at udnytte til praktiske formål. Den kemiske energi i fossilt brændsel, derimod, er relativt let at omsætte til nyttigt arbejde. Man kan derfor tale om, at spildvarmen har en lav energikvalitet, mens de fossile brændsler har en høj energikvalitet.

Energi og befolkning
Et andet meget væsentligt aspekt af energi og energigrundlaget er energiens rolle i befolkningsvæksten. Vaclav Smil, som har arbejdet indgående med sammenhængene mellem energi, miljø og befolkning, fremhæver, at den hidtil usete befolkningsvækst, som har fundet sted i de seneste 80 år, simpelthen ikke kunne have fundet sted uden fossile brændsler. Dette skyldes, at energi er uundværlig for fundamentale overlevelsesfaktorer som mad, husly og arbejde. Det industrialiserede landbrug forsynede den voksende befolkning med de nødvendige fødevarer, byudviklingen sørgede for de nødvendige boliger, og industrialiseringen skabte job til stadig flere mennesker, alt sammen drevet af fossile brændsler.

I forbindelse med fødevareproduktion er det vigtigt at understrege, at fossile brændsler er helt uundværlige for det moderne industrialiserede landbrug, som bruger disse til at drive landbrugsmaskinerne, til gødning, til pesticider (bekæmpelse af ukrudt og skadedyr) og til transport. Vi står derfor i øjeblikket over for en dobbelt udfordring: På den ene side skal vi omstille vores energiforbrug fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, på den anden side vokser den globale befolkning, hvilket gør denne udfordring ekstra vanskelig. En af fremtidens store udfordringer bliver derfor at finde ud af, hvordan man kan brødføde en voksende befolkning uden fossile brændsler. Et af de oplagte svar er at forsøge at stabilisere den globale befolkning på et bæredygtigt niveau. I mange lande ses det som et problem, hvis befolkningens størrelse går ned. Hvis faldet skyldes store sociale problemer, udbredt alkoholisme eller genetiske skader som følge af kemikalier, er der selvfølgelig gode grunde til at gøre noget ved disse problemer. Men faldende befolkning er ikke i sig selv et problem, men må snarere ses som et bidrag til bæredygtig omstilling. Faldet kan give anledning til overgangsproblemer som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning, men det er bedre at finde løsninger på dem end at forøge risikoen for, at vi ødelægger vores eget livsgrundlag.

befolkningDK
Også i Danmark er befolkningen vokset markant. Kilde: Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=4576

 

Næste afsnit: Den aktuelle udfordring